Træneren er på plads !

Fortuna Odense Volley startede inden sidste sæson projekt “Bæredygtig volley”.

I en erkendelse af at økonomien ikke er til at købe udenlandske profiler, blev focus lagt på at udvikle egne og danske spillere og i stedet for bruge klubbens midler på en kompetent træner.
I den forbindelse hentede klubben den tidligere succestræner Kristen Karlik tilbage til Danmark og den forgangne sæson viste at det var den rigtige beslutning.

Kristen fik styr på en stor gruppe unge talentfulde spillere og holdet sluttede på en acceptabel 6. plads.

Efter sæsonen har vi fået det økonomiske grundlag så meget på plads at vi er klar til endnu en sæson i landets bedste række.

I den forbindelse er vi rigtig stolte over og glade for vi har kunne indgå en kontraktforlængelse med Kristen, således at hun også efter ferien står i spidsen for klubbens Ligadamer.

Kristen er meget glad for at være i Danmark og i Fortuna i særdelsehed, så da økonomien var på plads, var det relativt let at nå til enighed.

Efter en ferie i USA vender Kristen tilbage til en ny sæson i august for at fortsætte det gode arbejde i projekt “Bæredygtig volley”.

God sommer vi ses i hallerne.

Posted in Alle nyheder, Breaking, Liga, Nyt fra klubben.