Streaming af U18 DM

Streaming af U18 DM

Det er en fornøjelse i forbindelse med afholdelsen af dette års U18 DM at kunne præsentere det mest streamede ungdoms DM nogensinde i høj kvalitet.

Allerede fra de indledende kampe om lørdagen vil der være en TV-bane i Humlehøjhallen. Streamingen af kampene kan ses på zibrasport.dk og første kamp, der kommer på skærmen, vil være Team Køge – VK Vestsjælland. Derefter kan alle kampe lørdag på bane 1 ses live. Søndag bliver der transmitteret fra næsten alle kampe i Humlehøjhallen. De to finaler endda med flere kameraer samt kommentator.

I planlægningen af kampprogrammet gør vi en stor indsats for, at alle klubber kommer på tv-banen minimum 1 gang, faktisk streames over 40 % af kampene 🙂

Et stort seertal på U18 DM vil gøre mulighederne for lignende streaminger i fremtiden klart bedre. Derfor håber vi, at alle deltagende klubber og spillere vil annoncere streamingen af U18 DM på sociale medier og hjemmesider. Denne kommunikation er meget vigtig. Fra forbundets side af vil vi naturligvis også spotte for den massive streaming. Men det kan ikke erstatte vigtigheden af klubbernes og spillernes egen ageren i forhold til at sprede budskabet. Derfor håber vi, at I vil gøre en stor indsats for dette.

DVBF har TV- og streamingrettighederne til U18 DM, og grundet de mange tv-kampe er det ikke tilladt med amatørstreaming.

Alle tv-kampe kan streames via dette link http://zibrasport.dk/volleyball

Spørgsmål bedes rettet til undertegnede.

 

Anders Frank

53771015

afr@volleyball.dk

Udgivet i Nyt fra klubben, Ungdom.