Bæredygtig Volley

Til sportspressen – 28052016

—-
Fortuna Odense Volley satser på bæredygtig volleyball

Efter mange års kamp vælger Fortuna Odense Volley i de kommende sæsoner at satse på danske spillere.

Satsningen kommer af en erkendelse af at der ikke i Odense findes sponsormidler til volleyball, der gøre at klubben vil være i stand til at “købe” sig til en DM-titel.

For her og nu at kunne blande sig i den absolutte top, kræver det at klubben kan købe 2-3 udenlandske spillere med et højt niveau, og det lader sig ganske simpelt ikke gøre. Med de midler klubben har til rådighed, ville det blive spillere med et lavere niveau og derfor lægges kræfterne nu i stedet for i at etablere et hold af talentfulde danske spiller.

Klubben udtaler: “Det bliver et langt sejt træk, men vi tror på projektet. Der er ingen tegn på at det bliver nemmere at skaffe kapital til at købe professionelle spillere for fremover og vi starter derfor allerede nu på en dansk satsning, hvor vi vil udvikle vores egne spillere – Kald det bæredygtig volleyball”.

Klubben har igennem mange år brugt rigtig mange frivillige ressourcer på at skaffe penge til at hyre udenlandske spillere og det har været utroligt kortsigtet. Efter hver sæson skulle man starte forfra.
Ressourcerne vil fremover i stedet for blive brugt på gode trænere og på at gøre de træningsmæssige forhold bedre for spillerne, ligesom setuppet omkring hjemmekampene i Klostermarkhallen skal have et løft.

Vi tror på at et større og bedre setup omkring hjemmekampene også vil blive en fordel for de øvrige hold i klubben. Vi vil simpelthen gøre det sjovere at spille og se volleyball i Fortuna og derigennem løfte sammenholdet i klubben til gavn for alle parter.

Hvis “manden med papkassen” skulle komme forbi, kan det ikke afvises at der vil kunne blive indkøbt en udenlandsk profil eller to, men det vil i givet fald blive for at tilføre holdet en evt. manglende rutine og stabilit.

Første skridt i det nye projekt er allerede taget, idet klubben for nylig har ansat et kendt ansigt som træner for ligaholdet. Amerikanske Kristen Karlik vender tilbage til Odense og tager over efter Mikkel Hauge der har valgt at bruge mere tid på familien.

 

Med venlig hilsen
Flemming Agner Jørgensen
Mobil 27271301
www.fortuna-odense.dk

Posted in Alle nyheder, Nyt fra klubben.